Søjletyper og brug: valg af klassiske detaljer ude og inde

Romerske søjler forbindes ofte med en tydelig opbygning af base, skaft og kapitæl. De kan bruges til at skabe en klassisk indramning omkring indgange, vinduer, portaler eller større vægflader. En pilaster er derimod et fladt eller delvist fremspringende dekorativt element, som er fast integreret i en væg. Pilastre fylder normalt mindre i dybden end fritstående søjler og kan derfor være relevante, hvor pladsen ved en facade eller i et interiør er begrænset.

Riflede søjler kendes på lodrette spor i skaftet. Rillerne ændrer lys og skygge på overfladen og påvirker derfor søjlens visuelle udtryk, men de ændrer ikke søjlens grundlæggende funktion som dekorativt element. En romersk søjle kan være glat eller riflet, mens en pilaster kan udføres med en tilsvarende klassisk detaljering. Ved valg bør projektet vurderes ud fra væggens bredde, indgangens skala, ønsket dybde og den samlede arkitektur. Søjlerne er dekorative og må ikke anvendes som erstatning for en bærende konstruktion.

Kapitælen afslutter søjlens øverste del, mens basen danner overgangen mellem skaft og underlag. De to dele bør vælges samlet, fordi deres profil, bredde og ornamentik skal passe til søjlens dimensioner og bygningens arkitektoniske udtryk. Den toskanske orden er typisk enkel og tilbageholdende. Den kan passe til projekter, hvor søjlen skal have en rolig klassisk markering uden omfattende dekoration.

Den joniske orden forbindes med volutter, altså spiralformede detaljer på kapitælen. Den korintiske orden har mere detaljeret bladværk og giver derfor et mere ornamenteret udtryk. Valget mellem toskansk, jonisk og korintisk bør ikke alene baseres på kapitælens udseende. Base, skaft, gesims, dør- eller vinduesprofil og bygningens øvrige detaljer skal vurderes som en samlet komposition.

Der findes ikke én universel proportion, der passer til alle bygninger. Klassiske proportioner bør i stedet tilpasses facadens højde, åbningens bredde, søjlens synlige længde og den afstand, der er mellem gentagne elementer. Ved renovering i forskellige lande bør lokale bygningstraditioner og projektets dokumenterede mål kontrolleres før bestilling.

Klassiske søjleproportioner handler om forholdet mellem base, skaft, kapitæl og den arkitektoniske sammenhæng omkring søjlen. Et skaft, der er for kort eller for kraftigt i forhold til åbningen, kan få facaden til at virke tung. Et skaft, der er for langt eller spinkelt, kan skabe et ubalanceret udtryk. Derfor bør søjlens samlede højde, synlige bredde, fremspring og kapitælens størrelse vurderes på den konkrete bygning.

Ved indgangspartier er det nyttigt at se på forholdet mellem søjlernes størrelse og dørens eller portens dimensioner. Ved vinduer og lange facader bør gentagelsen af søjler eller pilastre koordineres med murfelter, hjørner og andre profiler. Afstanden mellem elementerne skal fastlægges ud fra den valgte model og den faktiske facade, ikke ud fra en generel procentregel.

Et målegrundlag med plantegning, opstalt eller 3D-model kan gøre vurderingen mere præcis, især når et projekt skal tilpasses eksisterende bygninger i flere lande. Søjlernes dekorative funktion ændrer ikke på, at deres egen vægt og forbindelser skal håndteres korrekt. De må ikke dimensioneres eller beskrives som bærende dele.

Indendørs kan søjler og pilastre bruges omkring døre, mellem vægfelter, ved receptioner, i trapperum eller som visuelle markeringer i større rum. Her vurderes især overfladens udtryk, rummets skala, rengøring og sammenhængen med paneler, gesimser og andre dekorative profiler. Udendørs kan søjler anvendes ved indgangspartier, overdækkede områder og facader, men placeringen skal vurderes i forhold til regn, sol, temperaturvariationer og den valgte maling.

Det anvendte materiale er hård, lukket-cellet rigid polyurethan med en densitet på 150-220 kg/m³. Materialets dimensionsstabilitet er testet i -20 °C / +70 °C, og vandoptagelsen er under 1 %. Vandoptagelse under 1 % er ikke det samme som nul vandoptagelse eller en garanti for vandtæthed. Derfor skal samlinger, underlag og overfladebehandling stadig projekteres omhyggeligt.

Ved udendørs brug er maling med UV-bestandighed et krav. Søjlerne leveres fabriksgrundede, mens ekstra grunding kan vælges efter malingssystem, underlag og projektets krav. Lokale klimaforhold og nationale udførelseskrav bør kontrolleres, når samme model skal anvendes i flere europæiske markeder.

Montering af dekorative søjler begynder med et rent og tørt underlag. Delene tilpasses, og hjørnesamlinger udføres med et 45-graders geringssnit, når konstruktionen kræver en synlig sammenføjning. Til limningen anvendes polyurethanbaseret monteringslim. Silikone må ikke anvendes som monteringsløsning. Lim alene er heller ikke tilstrækkeligt, fordi søjlen skal sikres mekanisk med skruer. Den mekaniske fastgørelse er obligatorisk, mens placering og antal skal følge den valgte models anvisninger og underlagets forhold.

Efter fastgørelse udfyldes samlinger og skruehuller med egnet spartelmasse. Overfladen slibes med korn 180-220, så overgange bliver jævne uden at beskadige profilen. Derefter påføres grunding, hvis malingssystemet eller projektet kræver det, efterfulgt af to lag maling. Fabriksgrunder betyder ikke, at yderligere grunding altid kan udelades.

Udendørs skal det afsluttende malingssystem være UV-bestandigt. Produktets egen vægt og belastningen i forbindelserne skal indgå i monteringsvurderingen, selv om søjlen ikke er bærende. Den konkrete overflade, limtype og fastgørelse bør dokumenteres i projektets udførelsesmateriale.

Ved europæiske projekter bør transport og emballering indgå i planlægningen fra begyndelsen. Søjler og lange dekorative dele skal beskyttes mod stød, tryk og bevægelse under håndtering. Emballeringen skal tilpasses delens form, længde og overflade, så fabriksgrundingen ikke beskadiges før montagen. Modtageren bør kontrollere delene ved ankomst og opbevare dem tørt og beskyttet, indtil underlaget er klar.

Et projekt på tværs af lande kan have forskellige krav til dokumentation, maling, montage og arbejdsmetoder. Derfor bør mål, snit, samlinger, fastgørelse og afsluttende behandling beskrives tydeligt for både projekterende og udførende. Nationale krav og den konkrete byggeplads skal altid kontrolleres, uden at dekorative søjler dermed får en bærende funktion.

Ved komplekse eksisterende bygninger kan en professionel opmåling og analyse udføres med XGRIDs punktsky-scannere og Artec-scannere som Ray, Spider 2, Eva eller Leo. Om nødvendigt kan hele området og konstruktionen 3D-scannes. Præcise, 3D-scannede produktmodeller kan bruges til rummodellering, præsentation og visuel projektering. Opmåling, analyse og scanning er betalingsydelser, der prissættes efter lokation, areal og detaljeringsgrad. Det er kun udarbejdelsen af et pristilbud, der er uden betaling. Polure kan indgå som leverandør i denne type projekt, men valg af søjletype skal stadig baseres på bygningens mål og dokumenterede behov.